Der går et brev ind af døren. Vores abonnement til Syd Energi er oprettet, og det vil blive installeret, så snart at de har fået gravet fiber ned i jorden, omkring os. Så var der bare at vente på en installationsdato.
To måneder efter går der endnu et brev ind af døren, og nu skal installationen ske... om en måned... Mere ventetid wuhu. Nå. Der er pænt køkultur, så derfor ventes der.
Da måneden er gået, kommer der også en dygtig teknikker, og får fiberet sendt ind i huset, og vi er straks på nettet. Nu skal vi vente en måned ekstra, på at kan få vores fastnet telefoni op at køre; grundet en opsigelsesperiode på én måned ved TDC.
Dagen komme hvor vi kan modtage telefonien fra Syd Energi. Vi opsætter installationen, som angivet i bogen, men må erkende at det ikke virker - så jeg ringer til support. Jeg får fat i et kvindemenneske, som har mere travlt med at berette om at man ikke kan definere en boks' størrelse med 10 cm., da hun talte med en mand (det har vi åbenbart ingen begreb om hvad er). Særlig god support? Nej vel?
Trods den utrolige ringe support, må vi prøve at arbejde videre, og se om vi kan få skidtet til at virke. Det lykkes ikke. Vi ringer endnu engang - denne gang en noget mere seriøs support. Han valgte at sende en teknikker ud.
Dagen efter ringen teknikeren mig op, og siger, at han vil gerne komme ud og hjælpe på den betingelse at jeg betaler:
- 650 kr. for den service han kommer med.
- 600 kr. for at han sætter sig ud i bilen og køre ud til os.
Men problemerne stopper ikke her, desværre. For at vi kan få telefonien til at virke, skal vi bryde TDCs monopolskillepunkt. Problemet ligger i at det vil Syd Energi ikke gøre, da de får ørne i maskinen ved TDC. Så med andre ord, må jeg tolke det som, at de ikke vil levere det solgte produkt til mig. Heldigvis kommer manden på andre tanker, og vil gerne guide mig til at bryde monopolskillepunktet (men han vil ikke klippe kablerne - fint, så kan jeg gøre det).
Nå... Vi fik det skide monopolskillepunkt brudt, og så er alt godt... mente teknikeren... meeen det er, så langt fra virkligheden. Efter en masse nørklen med kabler, får vi langt om længe hul igennem, men kan ikke føre en samtale, uden at der er den velkendte, optaget-tone inde imellem.
Vi må ringe til deres support en gang til, for at konstaterer, at han heller ikke kan hjælpe os.
Men det slutter ikke her... Da vi skulle tage beslutning om, at skifte til Syd Energi, lovede de en utrolig flot pris - men glemte lige at nævne at det kun var midlertidigt, og prisen så ville stige med ca. 239 kr. pr. mdr. efter det første halve år.
Så alt i alt, kan vi konstatere at Syd Energi gerne vil sælge en produktet, men ønsker ikke at det skal komme op at køre ude ved køberen. Tilmed snyder de også ved at opgive den forkerte pris.. Sørgeligt....
Afslutningsvis vil jeg sige, at vi har fået det til at virke. Men det er ikke Syd Energis skyld - men derimod TDCs. En venlig TDC-mand forklarede os hvad problemt var, og fik det løst ved at sælge os nye telefoner, da ældre telefoner ikke kan forstå den protokol som Syd Energi sender ind... Tak TDC!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar